Naturskønne Aarhus: Oplevelser i det fri

Aarhus er byen, der indlemmer al slags natur – alt fra skov og strand til fredfyldte vandområder og parker. Aarhus byder derfor på et væld af natur og grønne oaser, der giver mulighed for udendørs oplevelser året rundt og i al slags vejr. Vi har her samlet en række naturoplevelser, der er værd at udforske på dit ferieophold i Aarhus.

 

Strande i Aarhus

I og omkring Aarhus finder du skønne østvendte strande, hvor hele familien kan tage en dukkert eller blot nyde det danske sommervejr. Her er der rig mulighed for at opleve byens smukke natur helt tæt på.

 

Den Permanente:

Populært havbad i Aarhus med stort fælles område, der inkluderer livredere, lukkede omklædningsrum, toiletter, vandhaner og kiosk.

  • Badestranden er placeret 2,5 km nord for Aarhus centrum i Risskov
  • 3,7 km fra Hotel Ritz.

 

Ballehage Strand:

Et af landets ældste havbadsanstalter, der byder på omklædningsfaciliteter samt mulighed for vinterbadning. Badestranden er smukt placeret i Marselisborgskoven, og byder derfor på skønne naturoplevelser – både i skov og stand.

  • Ballehage Strand er beliggende 3,8 km syd for Hotel Ritz.

 

Bellevue Strand:

I Risskov, 4 km nord for Aarhus centrum, finder du en af byens smukkeste og fineste sandstrande. Her er der adgang til badebroer samt parkeringsplads, toiletter og kiosk.

  • Bellevue Strand er placeret 6 km nord for Hotel Ritz.

 

Moesgård Strand:

En af de mest besøgte badestrande i Aarhus er Moesgård Strand. Denne smukke strand er både fin og børnevenlige samt byder på grillsteder, kiosk og store græsplæner ideelle til boldspil og leg. Der er tilmed adgang til en handicapvenlig badebro.

  • Moesgård Strand er beliggende i Højbjerg, 8,1 km syd for Hotel Ritz.

 

Tangkrogen:

Dette skønne område i Aarhus midtby byder på forskellige aktiviteter og arrangementer – året rundt. Men rammer du Tangkrogen en dag uden aktiviteter, er stranden ideel til en afslappende spadseretur langs kysten, hvor du kan nyde den smukke udsigt over vandet.

  • Tangkrogen ligger blot 1,7 km syd for Hotel Ritz.

 

Skove i Aarhus

Aarhus og omegn byder på et hav af smukke skove, der giver rig mulighed for at indsnuse den friske luft og opleve naturskønne Aarhus helt tæt på. Tag på en afslappende og sanselig gåtur gennem skoven eller planlæg en hyggelig picnic med familien. Byens skove byder på et væld af muligheder.

 

Marselisborg Skovene:

Et af de absolut smukkeste og mest sammenhængende skove i Aarhus er Marselisborg Skovene. Skovbæltet strækker sig over ca. 7 km langs kysten, og byder på store bøgebevoksninger, bakker, dale og friluftsaktiviteter.

  • Marselisborg Skovene er beliggende 2, 1 km syd for Hotel Ritz.

 

Riis Skov:

I Risskov-området finder du Riis Skov, der giver dig rig mulighed for at være aktiv i naturen. Riis Skov er en af byens rekreative områder og byder både på stisystemer og en enestående udsigt. Tag dine nærmeste i hånden og udforsk Riis Skovs formidable natur og udsigt.

  • Riis Skov ligger 3,5 km nord for Hotel Ritz.

 

Kirkeskoven:

Denne smukke ege- og bøgeskov, er en af byens ældste skove. Her har du mulighed for at vandre, løbe og cykle samt holde romantiske picnics omkranset af skøn natur. Kirkeskoven hører med til de samlede Marselisborg Skove og indrammer charmerende træer, buske og dyreliv.

  • Besøg Kirkeskoven, 3,4 km syd for Hotel Ritz.

 

Thorskoven:

I Højbjerg finder du Thorskoven, der både indrammer skov, strand og det imponerende Varna Palæ. Her kan du således opleve en lang række naturscenarier på blot én dag. Skoven huser tilmed en indhegnet dyrehave, hvor du bl.a. kan møde tamme sika-hjorte.

  • Tag på en skøn familietur til Thorskoven, 3,9 km syd for Hotel Ritz.

 

Strandskoven:

Som navnet antyder, indbyder Strandskoven lige præcis til en skovtur på stranden. Her kan du opleve en skøn udsigt over stranden fra den rolige skovbund og derved kombinere det bedste fra begge verdener.

  • Strandskoven er beliggende i Højbjerg, 7,6 km syd for Hotel Ritz.

 

Læs mere om Aarhus’ store udbud af smukke skovområder her: Aarhus’ Skønne Skove.

 

Søer og åer

I og rundt omkring Aarhus finder du talrige vandområder, der byder på flot natur og rolige frirum. Mange af områderne er desuden ledsaget af vandreruter og gangstiers, som leder dig gennem den smukke natur.

 

Åboulevarden:

Er du på udkig efter skøn natur midt i Aarhus’ byliv, er Åboulevarden stedet at besøge. Her finder du caféhygge, shopping og unik stemning langs den stille å. Og når mørket falder på, forvandles Åboulevarden til et pulserende natteliv, hvor du kan nyde en lækker cocktail og svinge træbenet til trendy rytmer på dansegulvet.

  • Åboulevarden er placeret i hjertet af Aarhus, blot 850 m gåafstand fra Hotel Ritz.

 

Giber Å:

Ved Giber Å finder du en uspoleret og uforstyrret natur, hvor du kan tage fiskestangen med, hvis du ønsker at hive nogle havørreder i land. Her er både råt og fredfyldt med rig mulighed for at tage på en sanselig gåtur langs den 12 km å.

  • Giber Å er beliggende 5,3 km syd for Hotel Ritz.

 

Brabrand Sø:

Et yderst naturskønt område i Aarhus er Brabrand Sø. Her kan du både opleve natur og rigt dyreliv samt nyde den smukke udsigt ud over søer, skovpartier og koloniområder. Søen er ledsaget af den asfalterede Brabrandsti, hvor du kan gå, løbe, cykle eller tage på en romantisk kærestetur.

  • Oplev Brabrand Søen, små 10 km vest for Hotel Ritz.

 

Geding Sø:

I Tilst finder du Geding Sø, der skaber de ultimative rammer for komplet stilhed. Tag din fiskestang med og kom helt ned i tempo ved søens stille ydre. Her er et stort græsareal ned til søen, som giver rig mulighed for at nyde en smurt madpakke i rolige og naturskønne omgivelser.

  • Denne sø ved Aarhus er beliggende 12,2 km nordvest for Hotel Ritz.

 

Aarhus Ådal:

Vest for Brabrand Søen er den smukke Ådal beliggende. Aarhus Ådal er en dalsænkning, der har en strækning fra Aarhus til det midtjyske søhøjland. I dag består området primært af dyrkede marker, småskove, moseområder, engarealer og anlagte stier. Du kan således nyde en fredelig vandre- eller cykeltur langs Ådalens stier – alt imens du indånder den friske natur og nyder det skønne landskab.

  • Du finder Aarhus Ådal små 6 km vest for Hotel Ritz.

 

Egå Engsø:

Skal hele familien på tur ud i det fri, vil et smut til Egå Engsø være et oplagt valg. Dette naturskønne område byder på et rigt fugle- og dyreliv, der er en oplevelse værd – både for store og små. Søen er desuden hjem for talrige fiskearter som gedder, skrubber, havørreder, aborrer og ål. Der er anlagt gangstier rundt om søen, hvilket gør det nemt at tage turen til fods eller på cykel.

  • Tag på en oplevelsesrig familietur til Egå Engsø, 8,4 km nord for Hotel Ritz.

 

Grønne områder

Aarhus omkranser en lang række grønne områder og parker, der er ideelle til afslapning med familien, en god bog eller blot til at fordrive tiden i naturskønne omgivelser.

 

Marselisborg Mindepark:

Beliggende mellem Marselisborg Slot og Aarhusbugten finder du Mindeparken. Dette skønne område er et yderst seværdigt udflugtsmål med frodige haveanlæg, smukke kirsebærtræer, kulturhistorieske elementer, legeplads og meget andet.

  • Oplev Aarhus’ smukke natur fra første parket med et smut forbi Marselisborg Mindepark, blot 2,7 km syd for Hotel Ritz.

 

Botanisk Have:

Midt i Aarhus centrum kan du opleve alverdens planter, sjove aktiviteter samt stilhed og ro. Botanisk Have er et af de ældste og største parker i Aarhus, som samtidigt er særdeles velbesøgt året rundt. Haven består af kuperet terræn og forskellige rum i diverse størrelser. Her kan du både opleve intime steder, åbne plæner og et roligt vandløb, der løber gennem haven og helt ned til Den Gamle By. Botanisk Have er en ideel park for hele familien, store som små. Og så er det også et spændende sted at besøge for botanikinteresserede.

  • Oplev frodige planter, grønne plæner og sjove aktiviteter med et besøg i Botanisk Have, kun 1,6 km nord for Hotel Ritz.

 

Mølleparken:

Tæt ved Aarhus Å finder du Mølleparken, der er blevet omdannet til et grønt og spændende byrum. Mølleparken er især populær blandt børn og unge grundet de store grønne arealer, der giver anledning til solbadning, boldspil og leg. Og så har Mølleparken ARoS som nabo, hvilket gør det nemt at kombinere et museumsbesøg med afslapning i grønne omgivelser.

  • Mølleparken ligger blot 900 m fra Hotel Ritz.

 

Marselisborg Dyrehave:

Vil du helt tæt på naturen og dens dyreliv, vil Dyrehaven være et glimrende sted at besøge. Her kan hele familien klappe og fodre dyr som hjorte og dådyr samt møde vildvin og søens ænder. Gå en tur mellem træer og bakker og mød havens dyr fra første parket. Dyrehaven er beliggende tæt på Thorskoven, hvor I kan tage plads på en bænk og nyde en medbragt frokost.

  • Marselisborg Dyrehave ligger i Højbjerg, kun 4,3 km syd for Hotel Ritz.

 

Oplev skøn natur med et ferieophold i Aarhus

Er du blevet fristet til at udforske Aarhus’ smukke og enestående natur? På Hotel Ritz får du skønne overnatninger i hyggelige omgivelser, hvor du kan smække benene op efter en oplevelsesrig dag ude i Aarhus’ natur. Hotel Ritz er beliggende midt i Aarhus centrum lige ved banegårdspladen, tæt ved diverse caféer, butikker, barer, kulturelle attraktioner og grønne områder.

 

Vi tilbyder alt fra enkelte overnatninger til weekendophold og miniferier. Med et hotelophold på Hotel Ritz får du rig mulighed for at opleve den smukke århusianske natur helt tæt på. Book dit ophold allerede i dag.