BOOKING

Luksus og velvære

Kulden bider i dine kinder. Vejret er fugtigt og vådt, og det føles som om, det aldrig rigtig bliver lyst. Når vinteren sætter ind, så er det tid til lidt ekstra selvforkælelse. Her får du en guide til de bedste spa og wellness steder i Aarhus, hvor det eneste, du skal, er at læne dig tilbage, slappe helt af og nyde det.
 

Badeanstalt med moderne luksus

Grosserbadet, Spanien 1, Aarhus C.

Det nyrenoverede spaområde på toppen af den gamle badeanstalt emmer på en gang af historie og moderne luksus. Synk ned i sansebadets varme vand og lad boblerne løsne op for fastlåste lemmer, mens vandet skifter farve. Tab pusten i dampbadet eller oplev saunagus, så alle sanser skærpes. Snyd ikke dig selv for det iskolde gys i polarbassinet og mærk, hvordan blodet bruser i årene bagefter.
 
Prøv Grosserbadets specialarrangementer:


Luksusbehandlinger for krop og sjæl

Helle Thorup Spa, Frederiksgade 35, Aarhus C.

Det populære og anerkendte spa og wellness sted i hjertet af Aarhus forkæler dig, hvad end det er til den helt store behandling eller blot en halv time i frokostpausen. En ansigtsbehandling gør underværker for en vintertræt hud. Læn dig tilbage og nyd at blive nusset om. Både din hud og dig går helt sikkert derfra med mere glød og blødhed. Er du øm i kroppen? Læg dig på briksen, luk øjnene og slap helt af med en hot stone massage, som forløser stress og spændinger i både krop og ansigt kombiner gerne dette med en tur i dampbadet først, som varmer både muskler og led op.
 
Helle Thorup byder også på:


Fiskespa og velduftende terapi

Wellness1, Rosenkrantzgade 30, 1. sal, 8000 Aarhus C

Tør du sætte fødderne ned til bittesmå piratfisk? Det er langt fra så farligt, som det kan lyde. Faktisk er det blot en kildrende fornemmelsen, når de små fisk napper dine fødder og efterlader dem silkebløde. Du kan også tage veninden eller kæresten under armen og få en parmassage, så I sammen kan dele den skønne fornemmelse, det er at få kroppen løsnet op af kyndige massagehænder. Eller sæt gang i lugte- og følesansen med aromaterapi, hvor kroppen smøres blidt ind i velduftende olier for blødhed og afslapning. Wellness1 ligger under 500 meter fra hotel Ritz.
 
Ret op på kroppens balance med:

 
Aarhus byder på mange andre steder for spa og wellness, så der er gode muligheder for at gå vinteren afslappet i møde. Sæt prikken over i’et på forkælelsen med en overnatning på Ritz, hvor vi byder velkommen med en lækker chokoladeoverraskelse på værelset og en tre-rettes middag på nogle af byens bedste restauranter. Se mere her