BOOKING

Nytårsforsæt

Oplevelser i Aarhus

Har du nogensinde smagt på rawfood? Spist på en Michelin-restaurant? Været i operaen eller besøgt et museum fyldt med moderne og alternativ kunst? Her får du en lang række ideer, som du kan tilføje til listen over oplevelser i

 

Aarhus, du ikke må gå glip af på dit ophold i Smilets By. Aarhus er ikke blot Danmarks næststørste by – byen er også blevet udnævnt som Europæisk kulturhovedstad 2017, hvilket i de løbet af året vil indebære en bred vifte af begivenheder med progressiv tænkning som det centrale tema.

 

Det er altså ikke uden grund, at Aarhus er en populær turistdestination for danskere såvel som besøgende udenfor landets grænser. Du kan eksempelvis besøge det anerkendte ARoS museum, Den Gamle By, Marselisborg, Moesgaard Museum, Den Jyske Opera, Musikhuset og meget mere. Der er således et utal af kulturelle og historiske attraktioner, du kan opleve i Aarhus. Men det er ikke alt. Smilets By er også kendt for dens by- og natteliv med en lang række barer, caféer, restauranter, shoppemuligheder og musikalske spillesteder. Aarhus er, kort sagt, en by, du ikke må gå glip af.

 

Her kan du blive klogere på hvilke spændende, kulturelle og kulinariske oplevelser, der er værd at skrive hjem om. Besøg Aarhus og opdag, hvorfor byen bliver anset som Smilets By.

 

Prisbelønnet gastronomi

Ønsker dy brændende at træde ind på en Michelin-restaurant og blive fortryllet af madkunst fra øverste skuffe? Med et ophold i Aarhus har du mulighed for at opleve gourmet i eliteklassen, hvis du besøger en af de aarhusianske Michelin-restauranter. Hele tre restauranter i Aarhus har igen i år fået tildelt en eftertragtet Michelin-stjerne, og endnu flere aarhusianske restauranter er blevet anerkendt i Michelin-guiden. En af disse Michelin-anerkendte restauranter er Restaurant Ferdinand, der både byder på hyggelig stemning, sæsonens råvarer og inspirerende madkunst.

 

Anderledes madoplevelser

Er cafémad og gængse restaurantmenuer blevet for ensformige? Søger du nye kulinariske højder med mere inspirerende og udfordrende smagsoplevelser? I Aarhus kan du eksempelvis tage veninderne i hånden og besøge en af de mange tapas restauranter i Aarhus, der serverer små lækre og kreative retter, inspireret af alverdens køkkener. Derudover kan du smage på rustikke og autentiske retter fra diverse lande med et besøg på Aarhus Street Food marked, som for nyligt blev åbnet ved banegården i Aarhus.

 

Kultur og historik

Aarhus er spækket med kulturelle og historiske attraktioner, der kun vil berige dit ophold i Smilets By. Du kan bl.a. udvide din kunstneriske og historiske horisont med et besøg på et af Aarhus’ mange museer såsom ARoS, Den Gamle By, Kvindemuseet og Moesgaard Museum. Derudover er Dokk1 ved havnen i Aarhus et yderst populært sted for det yngre såvel som det ældre publikum med de mange arrangementer og begivenheder, der finder sted i kulturhusets lokaler. Du kan desuden få en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige med en tur i Den Jyske Opera eller Musikhuset, hvor flere kendte forestillinger og artister ofte indtager scenen.

 

Det aarhusianske natteliv

Skal du ud og svinge træbenet til festlige rytmer eller ønsker du blot at nyde en lækker cocktail i rolige omgivelser? Aarhus byder på adskillelige barer, værtshuse og diskoteker, uanset hvilken form for natlige udskejelser, du er i humør til. Du kan eksempelvis tage dine kammerater under armen og besøge en af de mange ølbarer i Aarhus, hvor du kan nyde humle fra øverste skuffe.

 

På shoppe- og caféturen

Er du på venindetur til Aarhus og ønsker at udforske byens mange shoppesteder? Aarhus bugner af shoppemuligheder rundt omkring i byen. Du kan eksempelvis gå en tur langs strøget og blive mødt af utallige butikker, der kan tilfredsstille ethvert shoppebehov. Derudover ligger Storcentret Bruun’s Galleri lige ved banegården (et stenkast fra Hotel Ritz), som ligeså byder på alverdens specialbutikker og caféer. Det er dog ikke det eneste storcenter i Aarhus. Aarhus huser ligeledes Magasin, Salling og mange flere centre placeret rundt omkring i Aarhus. Hvis du derimod er mere interesseret i at shoppe efter antikviteter, vintagesmykker og lignende antikvarer, byder Aarhus på forskellige loppe- og bagagerumsmarkeder, der muligvis gemmer på den helt rette vinylplade til samlingen.

 

Når maven begynder at knurre efter en aktiv dag med shopping, er Aarhus heldigvis fyldt med hyggelige caféer, der kan stille sulten. Du kan her læse om de bedste caféer i Aarhus, hvis du mangler hjælp til at vælge det rette ”pit-stop” på shoppeturen.

 

Hverdagens gratis glæder

Du behøver ikke at have den helt store pengepung med, når du besøge Aarhus. Benyt dig af de mange gratis glæder Aarhus byder på og oplev spændende og nye sider af Smilets By.

 

 

  • Kærlighedsstien med sine romantiske grønne og blomstrende vægge – måske med den udkårne ved armen og en ring i lommen?

 

  • Musikhuset, hold øje med kalenderen – der er mange gratis arrangementer med alt fra klassisk musik til jazz og foredrag. En god mulighed for at prøve noget helt nyt af på kulturområdet.

 

 

  • Skønne kvarterer i Aarhus. Det koster ikke noget at kigge – og Aarhus byder på mange besøgsværdige kvarterer såsom Latinerkvarteret, Vadestedet, Strøget og Møllestien.

 

  • Marselisborg Dyrehave er ikke blot en sjov aktivitet for både store og små – det er også helt og aldeles gratis. Tag familien eller din udkårne i hånden og oplev dyrelivet helt tæt på.

 

  • Aarhus’ skønne skove emmer af idyl, storslået natur og dyreliv. Planlæg en hyggelig skovtur i en af de smukke skove i Aarhus og indånd den friske duft af blomster, planter og træer.